Skattestyrelsen har netop offentliggjort en rapport om deres indsats mod kædesvig: Kontroller mod kædesvig viser fejl i 9 ud af 10 tilfælde.
Her kan man læse, at der i perioden 2020–2024 er gennemført næsten 12.000 kontroller, og at der i hele 9 ud af 10 tilfælde blev fundet fejl eller svig. I 2024 alene gennemførte styrelsen omkring 2.400 sager, og indsatsen har samlet ført til opkrævninger på mere end 4 mia. kr.
Tallene er imponerende, og det er vigtigt, at myndighederne tager kædesvig alvorligt. Kædesvig betyder i praksis, at der oprettes kæder af virksomheder for at undgå momsbetaling – og det skader både konkurrenceevnen og tilliden til erhvervslivet.
Hvad betyder kædesvig
Der findes forskellige typer af kædesvig.
Et af de mest kendte eksempler på kædesvig i Danmark er det, som blev afdækket i den store efterforskning kendt som ”Den Sorte Svane”. Her var der tale om deciderede fakturafabrikker, hvor bagmændene oprettede stråmandsvirksomheder, der kun havde ét formål: at udstede fiktive fakturaer.
Hvis du har en virksomhed, og gerne vil have nogle penge ud af virksomheden uden at betale skat og endda få momsen tilbage, så går du til fakturafabrikken.
Fakturafabrikken laver en faktura, som du betaler. Det kan være på en ydelse eller en vare. F.eks. rengøringsydelser. Her får du skattefradrag for beløbet, og på din momsangivelse angiver du det betalte beløb, og får momsfradrag.
Bagmanden bag fakturafabrikken udbetaler herefter dig det beløb, du har indbetalt for fakturaen minus en kommission. Ganske vidst er pengene nu blevet sorte, men du har til gengæld fået skatte- og momsfradrag for beløbet. De sorte penge kan køberen af fakturaen nu bruge på enten private indkøb, eller betale underleverandører sort for deres ydelser.
Kædesvig og fakturafabrikker ikke bare snyder statskassen for milliarder, men også undergraver konkurrencen og rammer de virksomheder, der gør sig umage for at følge reglerne.
Overskriften kan misforstås
Når Skattestyrelsen skriver, at der er fundet fejl i 9 ud af 10 kontroller, kan det let opfattes, som om 9 ud af 10 virksomheder snyder. Men sådan hænger det ikke sammen.
Myndighederne udvælger nemlig kontrollerne netop dér, hvor risikoen er størst. Det vil sige, at man på forhånd har udpeget brancher, netværk eller mønstre, hvor sandsynligheden for kædesvig er høj. Derfor får man også en meget høj træfprocent.
Det svarer lidt til, at politiet laver fartkontrol på motorvejen en mandag morgen: man finder mange, der kører for stærkt, men det betyder ikke, at 90 % af alle bilister altid bryder loven.
Når vi taler om fakturafabrikanter, kan SKAT – og måske også dig, der læser med her – sådan set identificere potentielle fakturafabrikker. En af måderne at identificere en fakturafabrik er, at man har en virksomhed med en relativt høj omsætning, men ingen ansatte. Hvordan kan man genere en høj omsætning, hvis ikke der er nogen, til at udføre arbejdet?
Hvad kan vi bruge rapporten til?
Rapporten viser først og fremmest, at Skattestyrelsens risikobaserede kontrol virker: de finder svindel der, hvor de leder efter det.
Men det er vigtigt for debatten, at tallene ikke generaliseres til at gælde alle virksomheder i Danmark. Langt størstedelen af danske virksomheder overholder reglerne – og dem skal vi ikke mistænkeliggøre unødigt.