Et ofte stillet spørgsmål hos de fleste bogholdere og revisorer er, om kunden skal vælge at have ”fri telefon”.

Fri telefon er situationen, hvor du afholder dine telefonudgifter i din virksomhed, og betaler skat af fri telefon.

I indlægget her starter vi med at kigge på, hvordan det stiller sig for en selvstændig erhvervsdrivende hvor vi kigger på både virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. For en lønmodtager vil situationen stille sig anderledes, da det for en lønmodtager (medmindre man er hovedaktionær) har mindre betydning, hvordan en telefon påvirker ens arbejdsgiver.

Reglerne er ret komplicerede, når man dykker ned i emnet. Der er både en momsproblematik og en skatteproblematik.

Hvis vi skulle omkring alle overvejelser og regler, kunne det blive en hel lille afhandling på 50 – 100 sidder, alt efter, hvor meget vi citerer fra afgørelser, hvor meget historie vi tager med, og hvor dybt vi går ned i de problemstillinger, der kan opstå.

Dette er et blogindlæg, så selvom det måske er lidt længere, end hvad jeg kunne ønske for en lille blog, så rører vi kun det grundlæggende – men nok til du kan navigere i reglerne.

Fri telefonberegner

Som jeg skrev, er der virkelig mange aspekter at være opmærksom på, og det er svært at komme omkring fri telefon i korthed. Derfor har jeg lagt beregneren og konklusionen i toppen af indlægget.

Konklusionen er, at det næsten altid bedst kan betale sig at have fri telefon. Den rå telefonudgift skal i reglen under 100 kr. pr. måned, før det bedre kan betale sig at betale for sin telefon privat.

Grundlæggende regler

Hvis virksomheden afholder udgifter til købet af ens telefon eller til abonnement, skal man betale skat af fri telefon. Satsen for fri telefon er:

ÅrstalSats
2022Kr. 3.000
2023Kr. 3.100
2024Kr. 3.200
2025Kr. 3.300

Hvis man kun har adgang til fri telefon, betaler man skat af en forholdsmæssig andel af satsen pr. påbegyndt måned. Hvis man har fri telefon fra 15. august 2025 – 31. december 2025, skal man således betale skat af

Sats: 3.300 / 12 måneder = 275 kr. pr. måned

Måneder med fri telefon: august, september, oktober, november, december = 5 måneder.

Så, i denne situation skal man betale skat af 5 måneder x 275 kr. = 1.375 kr.

Hvis man er lønmodtager, skal man løbende betale skat af værdien af fri telefon, og man skal således betale skat af 275 kr. hver måned, mens man som selvstændig tillægger satsen for fri telefon til sit resultat.

Bemærk at det er selve adgangen til at bruge telefonen, man beskattes af, og ikke om man rent faktisk bruger den privat. Man kan således ikke slippe for at betale skat af fri telefon ved at have to telefoner – en i virksomheden og en privat. Der skal meget mere til – som regel kan man ikke overholde de krav, der stilles, hvorfor jeg ikke vil komme nærmere ind på, hvad der rent faktisk skal til, for ikke at betale skat af fri telefon, hvis man vælger at trække den fra i sin virksomhed.

Hvad koster det i skat?

Man skal ikke betale 275 kr. i skat om måneden for at have fri telefon. Man skal betale skat af 275 kr. om måneden. Hvor meget det er for den enkelte kommer fuldstændigt an på ens øvrige skattemæssige forhold.

I indlægget her vil jeg gå ud fra, at man har en ”marginalskat” inkl. arbejdsmarkedsbidrag på 39%. Det er, hvad en skatteyder i Danmark betaler i gennemsnit, inden de betaler topskat, efter de har brugt deres fradrag.

Så med en sats på 3.300 kr., koster det (3.300 kr. x 39%) 1.287 kr.

Intuitiv overvejelse

Den intuitive overvejelse er, at satsen for fri telefon i 2025 er 3.300 kr. Dvs. at man beskattes af 3.300 kr., og til gengæld kan man trække sine telefonudgifter fra i virksomheden.

Telefonudgifterne dækker både abonnement og købet af telefonen.

De fleste vil starte med at konstatere, at de måske betaler 150 kr. om måneden i abonnement. Det er 1.800 kr. om året – og det er mindre end 3.300 kr. Så, intuitivt er fri telefon en dårlig forretning.

Men, fri telefon dækker ikke kun telefonabonnement – det dækker også købet af selve telefonen.

Hvis vi køber en iPhone til 10.000 kr., så kommer vores udgift op på 11.800 kr. (10.000 for telefonen og 1.800 kr. i abonnement). Så tænker vi, at første år er en god forretning, mens det året efter jo bliver en dårlig forretning. Så, hvis vi er smarte, så betaler vi telefonen i det ene år i virksomheden, og året efter holder vi udgiften privat.

Desværre fungerer det ikke så let. Hvis du tager telefonen ud af virksomheden igen, så skal du betale skat af værdien af telefonen på det tidspunkt, du tager den ud. Så, den fidus har grænset virkning.

Men, er den intuitive overvejelse overhovedet korrekt?

Pærer og bananer

Hvis vi et øjeblik ser bort fra reglerne om fri telefon og de overvejelser, der er her, og bare konstatere, at du gerne vil have en ny telefon til 10.000 kr. og et abonnement til 1.800 kr. om året, så skal du have 11.800 kr. i hånden.

For at have 11.800 kr. i hånden, så skal du tjene nogle penge før skat. Hvis vi fortsætter med at antage, at din marginalskat er 39% – at du har betale 39% i skat, før du har 11.800 i hånden, så skal du tjene:

Din løn er 100% før skat

Din skat er 39% af din løn før skat

Ergo er det udbetalte beløb (100% + 39%) 61% af din fulde løn.

Så 11.800 / 61% x 100% = 19.344 kr. Så, du skal tjene 19.344 kr. for at købe en telefon til 10.000 kr. og betale et abonnement til 1.800 kr.

Så, når vi måler om satsen for fri telefon kan svare sig, bør vi ikke måle prisen efter skat, men prisen før skat. På den måde så måler vi satsen for fri telefon op imod hvor meget vi skal tjene for at købe en telefon.  

Så sammenligningen bliver således:

 Køb udenfor virksomhedKøb i virksomhed
Telefon og abonnement11.80011.800
Skat af løn/fri telefon7.5441.287
Samlet udgift19.34413.087

Så mange penge skal man have op af lommen. Men, overvejelsen stopper ikke her.

For, mens de 11.800 kr. er det, man skal betale for telefon og abonnement privat, så bliver det en driftsudgift i virksomheden.

Så, man reducerer sin skat med skatteværdien af de 11.800 kr. i virksomheden – altså 39% af 11.800 kr. som udgør kr. 4.602.

 Køb udenfor virksomhedKøb i virksomhed
Telefon og abonnement11.80011.800
Skat af løn/fri telefon7.5441.287
Skatteværdi af fradrag0-4.602
Samlet udgift19.3448.485

Og, så begynder forskellen jo at blive signifikant. Jeg er med på, at vi har valgt en dyr iPhone, fremfor en billig 500 kr. telefon i Jem & Fix.

Moms

Der er også en momsproblematik. I de 11.800 kr. i eksemplet, er der betalt dansk moms med 25%.

Når man kan anvende et gode privat, så kan man i reglen ikke få fradrag for den private andel af momsen, men man kan for den erhvervsmæssige andel.

Skat har en tommelfingeregel om, at man kan få fradrag for 50% af momsen på telefonudgifter. Hvis man selv går sine telefonregninger igennem og laver en fordeling af telefonudgifterne, vil det være den gennemgang, der er gældende. Så, hvis 20% af opkaldende er private, og 80% af opkaldende er erhervsmæssige, så kan man få fradrag for 80% af momsen.

I eksemplet antager vi, at man kan få fradrag for 80% af momsen (andre, der laver eksempler vælger som regel 50%, men jeg vil gerne motivere dig – kære læser – til at lave din egen beregning og måske få et højere momsfradrag, hvis du kan dokumentere det).

Momsen af 11.800 kr. udgør 2.360 kr., når vi regner baglæns. Kun 80% af dette beløb er fradragsberettiget, så 2.360 x 80% = 1.888 kr.

Så, i vores regnestykke kan vi nu yderligere tilføje momsen:

 Køb udenfor virksomhedKøb i virksomhed
Telefon og abonnement11.80011.800
Skat af løn/fri telefon7.5441.287
Skatteværdi af fradrag0-3.866
Momsfradrag0-1.888
Samlet udgift19.3446.597

Bemærk at skatteværdien af vores fradrag falder en smule – fra kr. 4.602 til kr.  3.866 fordi vi til gengæld får noget moms tilbage.

Fri telefon over tid

De fleste af os regner jo nok med at have en telefon et sted mellem 3 og 5 år. Jo yngre vi er, jo kortere tid.

Hvis vi regner på, hvad det betyder skattemæssigt at:

  1. Købe en telefon i år 1 til kr. 10.000
  2. Betale 36 måneders abonnement af 150 kr.
  3. Betale skat af indtægten til at dække telefonen og 36 måneders abonnement
  4. Betalt skat af fri telefon i 3 år
  5. Få momsen tilbage

Vil beregningen se således ud:

LønFradrag
Beløb før skat19.344 kr.11.800 kr.
Moms0 kr.1.888 kr.
Virksomhedsskat0 kr.-3.866 kr.
Personskat7.544 kr.3.861 kr.
Telefonudgift11.800 kr.9.912 kr.
Samlede skatter7.544 kr.-5 kr.
Samlet udgift19.344 kr.9.907 kr.

Vi kan altid lege med tallene, og i stedet købe os en billigere telefon til 5.000 kr. og udskifte den efter 5 år:

LønFradrag
Beløb før skat22.951 kr.14.000 kr.
Moms0 kr.2.240 kr.
Virksomhedsskat0 kr.-4.586 kr.
Personskat8.951 kr.6.435 kr.
Telefonudgift14.000 kr.11.760 kr.
Samlede skatter8.951 kr.1.849 kr.
Samlet udgift22.951 kr.13.609 kr.

Eller vi kan helt droppe telefonen og kigge på, hvad 150 kr. rent faktisk betyder:

LønFradrag
Beløb før skat2.951 kr.1.800 kr.
Moms0 kr.288 kr.
Virksomhedsskat0 kr.-590 kr.
Personskat1.151 kr.1.287 kr.
Telefonudgift1.800 kr.1.512 kr.
Samlede skatter1.151 kr.697 kr.
Samlet udgift2.951 kr.2.209 kr.

Det hele kommer tilbage til det danske skattesystem og at vi betaler rigtig meget i skat.

Logikken i at beregne på denne måde er, at du skal tjene 2.951 kr. for at have 1.800 kr. i hånden.

Du skal ikke have 3.300 kr. op af lommen for at betale skat af fri telefon. Der skal du kun have 1.287 kr. op af lommen, samtidig med, du får fradrag og moms retur af selve udgiften.

Hvad med en lønmodtager?

Der findes to forskellige slags lønmodtagere, når vi taler om disse overvejelser. En hovedaktionær, ansat i sit eget selskab, og en helt almindelig arbejdstager.

Hovedaktionæren har nøjagtigt samme overvejelser, som den selvstændigt erhvervsdrivende – hovedaktionæren er både interesseret i, hvordan det skattemæssigt påvirker selskabet, som hendes privatøkonomi, mens den lønansatte jo blot er interesseret i at vide, hvordan det påvirker hende personligt.

Almindelig arbejdstager

Den almindelige lønmodtager skal bare kigge på et tal. Det er hendes marginalskat x med satsen for fri telefon.

Hvis hendes marginalskat er 39% og satsen er 3.300, skal hun betale 1.287 kr. i skat, for at lade arbejdsgiveren betale hendes telefon, da det er hendes faktiske omkostning som hun bliver trukket ud af sin løn.

1.287 kr. divideret med 12 måneder giver et månedligt abonnement på 107,25 kr. ekskl. arbejdsgiveren normalt også dækker købet af ny telefon.

Så, for den almindelige lønmodtager vil det oftest være mest interessant at få arbejdsgiveren til at betale for ens telefoni.

Hovedaktionær

Hvis vi kigger på vores oprindelige eksempel ud fra en hovedaktionær, ændrer skattesatsen sig for fradraget i virksomheden. Selskaber betaler kun 22% i selskabsskat.

Så, igen har vi en telefon til 10.000 og månedligt abonnement til 150 kr. – altså en samlet udgift på 11.800 kr. der første år.

Vi genbruger vores tidligere tabel, men har nu sat ”løn” på som den sidste kolonne:

Ej erhvervFradragLøn
Beløb før skat19.344 kr.11.800 kr.11.800 kr.
Moms0 kr.1.180 kr.1.180 kr.
Virksomhedsskat0 kr.-4.142 kr.-2.336 kr.
Personskat7.544 kr.1.287 kr.1.287 kr.
Telefonudgift11.800 kr.10.620 kr.10.620 kr.
Samlede skatter7.544 kr.-2.855 kr.-1.049 kr.
Samlet udgift19.344 kr.7.765 kr.9.571 kr.

Her kan vi se, at det er mindre attraktivt at have det i et selskab, men altså stadig en markant fordel i forhold til at betale med beskattede penge.

Blot nævnt som en bisætning, så er situationen den samme, hvis man bruger Virksomhedsskatteordningen.

Sikke en fed fidus – nu køber jeg en ny telefon hvert år

Nja, det er jo trods alt ikke gratis.

Med meget høje skatter og en meget høj moms, så giver det sig selv, at skatten og momsen ”æder” en del af din udgift. Men, du skal altså stadig have penge op af lommen, for at betale for en dyr telefon hvert år.

Og, når du udskifter din telefon og måske sælger og forærer den gamle væk, så skal virksomheden genbeskattes af den værdi, telefonen er værd, når du sælger eller forærer den væk.

Eksternt læsestof

Ligningslovens §16

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/42#P16

Skats juridiske vejledning C.C.2.1.4.4 – Fri telefon, computer mv.

https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2061416&chk=220354

Skats hjemmeside om marginale skattesatser

https://skm.dk/tal-og-metode/satser/tidsserier/marginalskatteprocenter-1993-2025

Afgørelse omkring momsfradrag på telefon fra Landsskatteretten

https://afgoerelsesdatabasen.dk/h/acac6d48-f491-48b4-8b39-4651322a53d2/dom-lsr-18-0003590?showExact=true

Quiz