SKAT har haft vanskeligt ved at finde ud af, hvilket ben de skulle stå på, når det kommer til beskatning af kryptovaluta.
Fra sin spæde start til at handle stoffer på det sorte marked, til idag, hvor nationalbanker bruger kryptovalutaer til at lave overførsler, er der sket meget.
SKAT har i sin start været i tvivl om, hvad krypto overhovedet er. Er det en valuta? Er det et finansielt instrument?
Man er nået frem til det sidste – at det er et finansielt instrument.
Idag beskattes krypto efter “realisationsprincippet” – dvs. at man enten betaler skat, eller får fradrag, når man har realiseret en krypto. Realisere betyder at den er købt, men også solgt igen.
Da det behandles som et finansielt instrument, er der en “asymetrisk” beskatning på krypto. Asymetrisk betyder, at gevinst og tab beskattes forskelligt. Idag beskattes en gevinst som personlig indkomst, mens et tab fradrages som ligningsmæssigt fradrag. Uden at fortabe os i, hvordan det helt konkret ser ud, så beskattes man af gevinster med 40 – 52% i skat i hele træskolængder, mens man kun fradrag for 25% på tab. Og, det gøres efter et bruttoprincipt – dvs. at hver handel skal enten beskattes som indtægt eller som udgift.
Hvis vi forestiller os et eksempel, hvor vi har lavet to handler på kryptovaluta, hvor vi har tjent 100.000 på den ene handel, og tabt 100.000 på den anden handel, så har vi tjent 0 kr. Men, skattemæssigt skal vi betale 40% i skat på den første handel = 40.000 kr., mens vi kan reducere vores skattebetaling med 25% af tabet på den anden handel = 25.000 kr. Så på en situation, hvor vi har tjent 0 kr., skal vi stadig betale 40.000 minus 25.000 = 15.000 kr. i skat.
Det har været en uholdbar situation, og derfor har Skatterådet nu tænkt, og udgivet en rapport med en anbefaling til en mere symetrisk beskatning af kryptohandel.
Her anbefaler de, at handel med krypto nu skal beskattes efter lagerprincippet.
Lagerprincippet betyder, at skatten opgøres på baggrund af, hvad ens kryptovaluta er værd den 1. januar og den 31. december i samme indkomstår. Er de mere værd, end starten af året, skal man betale skat af værdien.
Det kommer til at betyde, at man løbende betaler skat af sine gevinster, uanset om man har “realiseret” sin gevinst (altså, om man har solgt – man kommer til at betale skat af potentielle gevinster).
Har man et tab, vil det kunne modregnes i fremtidige gevinster. På den måde opnår man, at gevinster og tab får samme skatteprocent. Men – og det er et stort men – man kommer altså til at skulle betale skat af den værdi, ens kryptobeholdning helt tilfældigt havde den 31. december. Da kryptovalutaer er meget “volatile” (deres værdi kan ændre sig meget), kommer det til at betyde, at noget, der er 100.000 værd den 1. januar og 1.000.000 værd den 31. december, udløser 900.000 i gevinst, der skal betales skat af. Værdien af denne krypto kan allerede den 1. januar året efter falde til de samme 100.000, man oprindeligt betalte for at købe kryptovalutaen, og dermed står man med noget, der har samme værdi, som man købte det for, men en skatteregning af 900.000. Man kan ikke sælge sine kryptovalutaer for at skaffe pengene, da de i mellemtiden er faldet i værdi. Dermed løser lagerbeskatning et problem – asymetrisk beskatning – men giver et nyt problem: Likviditetsproblemet.
I værste fald får den krypto, man skal betale skat af, aldrig den værdi igen, den tilfældigvis havde den 31. december.
Derfor bliver det spændende at se, hvad Folketinget finder ud af.
Vores mistanke er, at man med vilje har valgt at lagerbeskatte kryptovalutaer for at holde så mange investorer væk fra kryptovaluta, som muligt, da lagerbeskatning i reglen kun er noget, man udsætter erhvervsdrivende for.